Skifteretten

Vejledning om dødsboskifte:
Skifteretten skal vejlede arvingerne om, hvordan boet skal fordeles og sikre alle arvingernes interesse.

(tidligere arveafgift) til staten opkræves af og skal betales til skifteretten. Indtil boet er behandlet i skifteretten og udleveret til arvingerne, er det skifteretten, der bestemmer over boets aktiver.Det betyder, at boet ikke må deles, inden arvingerne har været i skifteretten.
Der er heller ingen, der er forpligtet til at betale afdødes eventuelle regninger.

Såfremt arvingerne bor langt fra afdødes bopæl, er der mulighed for, at mødet kan flyttes til en anden skifteret. Ønskes dette, bør arvingerne straks meddele det til skifteretten i den retskreds, hvor afdøde havde bopæl.

Skifteretten modtager en kopi af dødsanmeldelsen ca. 8 dage efter dødsfaldet Når dødsfaldet er registreret, indhenter skifteretten oplysninger fra Centralregistret for Testamenter, om afdøde evt. har oprettet notartestamente.

Skifteretten indkalder den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen til det første vejledningsmøde. Samme med indkaldelsen sendes en skiftefuldmagt og en vejledning om hvilke papirer, der skal medbringes i skifteretten.

Kontaktpersonen har ansvaret for at indkalde de øvrige arvinger eller at medbringe skiftefuldmagter fra samtlige arvinger. Hvis en advokat skal foretage det praktiske i forbindelse med skiftet, kan vejledningsmødet bortfalde.

En ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Hvis afdøde havde særbørn, kan de give samtykke til at ægtefællen sidder i uskiftet bo. I det uskiftede bo indgår ægteparrets fælleseje. Der skal under mødet i skifteretten laves en opgørelse over, hvad både afdøde og ægtefællen ejede på dødsdagen.

Ægtefællen har som udgangspunkt ret til at disponerer ove alle boets midler. Ægtefælles kan skifte med de andre arvinger når som helst. Hvis ægtefællen vil giftes igen, skal boet skiftes. Ægtefællen hæfter for afdødes gæld.

Et bo kan udleveres til privat skifte, hvis alle arvinger er enige om det, og hvis boets værdier forventes at være større end gælden. Mindst en af arvingerne, der er myndig, skal være solvent. (Dvs. kunne betale egne regninger.) Desuden må afdøde ikke have udelukket private skifte i et testamente.

Ved et privat skifte vælges en skæringsdag, tidligst dagen før dødsfaldet, senest et år efter dødsfaldet. Når et dødsbo udleveres, skal der indleveres en åbningsstatus. Det er en opgørelse over, hvilke aktiver og passiver afdøde havde pr. dødsdagen. Vælges en anden skæringsdag end dødsdagen, skal der desuden indleveres en boopgørelse. Det er en opgørelse over aktiver og passiver pr. skæringsdagen.

Arvingerne hæfter for gælden, men kan bede skifteretten om at behandle boet som et bobestyrerbo, hvis det i løbet af kort tid viser sig, at gælden overstiger værdierne. Dette kræver dog, at arvingerne ikke har delt boets aktiver.

Boer, hvor der ikke er værdier for mere end 40.000,00 kr. (i år 2012) efter, at rimelige begravelsesudgifter er trukket fra, skal udleveres som et boudlæg. Et boudlæg kan ske til nærmeste pårørende eller den der har sørget for begravelsen.

Det kan godt være en institution (f.eks. et plejehjem.) Den, der får boet udleveret, hæfter for begravelsesomkostningerne og skal almindeligvis sørge for at rydde afdødes bolig. Arvingerne hæfter ikke for afdødes gæld.

En ægtefælle kan bruge sin ret til at udtage personlige ting samt andre ting fra boet, op til en værdigrænse af 660.000,00 kr. (i år 2012).  Såfremt værdien af ting og fast ejendom ikke overstiger 600.000,00 kr., bliver boet udleveret til ægtefællen. Ægtefællen hæfter for afdødes gæld.

Et forenklet privat skifte minder meget om et privat skifte. Det er dog nemmere, fordi der kun skal indsendes en åbningsstatus. Der skal ikke indsendes en egentlig boopgørelse. Der skal heller ikke betales boafgift og dødsboskat.

Skæringsdagen ved forenklet privat skifte skal være dødsdagen. Udover betingelserne for privat skifte må afdøde ikke have været selvstændig på dødsdagen, der må ikke være afskrivninger eller nedskrivningsaktiver, og der må ikke være legatarer i boet. Ingen arvinger må været repræsenteret ved en værge.

Ved privat skifte eller forenklet privat skifte er det arvingerne selv, der ordner de praktiske og økonomiske ting. Det betyder, at arvingerne selv skal sørge for alt i forhold til de offentlige myndigheder. De kan dog bede en advokat om at lave arbejdet. I så fald skal advokatens regning betales af boet.

Hvis arvingerne ikke kan eller vil foretage privat skifte, kan boet skifte ved en bobestyrer. Skifteretten kan også lade skiftet overgå til bobestyrer, hvis den ikke mener, at reglerne for privat skifte overholdes. Hvis et bo er insolvent, skal der behandles som bobestyrerbo.

Desuden kan man i et testamente bestemme, at man ønsker, at ens bo skal behandles som bobestyrerbo. Såfremt der er usikkerhed om arveforholdene, eller hvis der skal træffes beslutninger, der ikke kan udsættes (f.eks. hvis den afdød var selvstændig), vil boet blive udleveret til en bobestyrer.

Bobestyrer er enten advokat (autoriseret af justitsministeriet) eller den person, afdøde har udpeget i sit testamente. Alt det praktiske og alle dispositioner foretages af bobestyreren.

Med mindre der er særlige forhold, der gør sig gældende, behøver De ikke foretage Dem noget, før De bliver indkaldt til skifteretten.

Under mødet i skifteretten vil De blive vejledt nærmere om de forskellige skifteformer og deres retsvirkninger. Desuden vil De blive vejledt om, hvilken skifteform der vil være den bedste i Deres situation. Som regel vil boet kunne blive færdigbehandlet under mødet.

Århus skifteret: 99 68 78 00

Viborg skifteret: 99 68 30 00

Horsens skifteret: 76 25 45 00

Randers skifteret: 99 68 86 00

Har I spørgsmål ved dødsfald?

I er naturligvis altid velkomne til at kontakte os med spørgsmål. Det vigtigste er, at jeres ønsker til begravelsen/bisættelsen imødekommes på en overskuelig og personlig måde.

Med begravelsesforretninger i Galten, Alderslyst og Hammel har vi hjulpet mange forskellige familier i områderne heromkring.

Top